Forfangenhed er en af de mest smertefulde sygdomme hos heste, som man skal tage meget alvorligt, da mange heste ender med at blive aflivet som følge af smerter og forandringer i hovene efter at have været forfangen.
Man kan dele det op i akut forfangenhed og kronisk forfangenhed.
Der er stadig meget uvished omkring hvordan og hvorfor heste bliver forfangne, men visse ting ved vi dog allerede kan medvirke til at hesten bliver akut forfangen.
Nedenfor vil disse årsager blive nærmere beskrevet.
Symptomer:
Pludselig opstået kraftige smerter i hovene - altid forbenene. Hesten vil derfor stå stivbenet på forbenene og ofte tilbagelænet for at fjerne noget af vægten fra forparten.
Pga smerterne vil hesten ofte være uvillig til at gå eller få løftet hoven, da det er for smertefuldt.
Man vil de første par dage kunne mærke varme samt øget puls på indersiden af piben.
Som sagt er forfangenhed en komplex sygdom, og årsagerne kan være mange. Men det er altid en følgelidelse til en anden sygdom fx i tarmkanalen eller livmoderen.
De mest almindelige årsager er:
For meget græs:
Dette er den mest almindelige årsag til forfangenhed. Græssets indhold af kulhydrater eller sukker har stor betydning for udviklingen af forfangenhed hos heste.
Planter og græs har brug for sukrose for at vokse, og produktionen af dette afhænger af mængden af sollys og lufttemperaturen. Hvis planten/græsset vokser hurtigt, bruger den sukrosen i takt med at den produceres.
Men hvis det er køligt i vejret, vokser planterne/græsset ikke så hurtigt, og kan derfor ikke nå at bruge al den sukrose der er dannet. Sukrosen bliver herefter omdannet til fruktan, som vil fungerer som et energidepot for planten/græsset. Og det er fruktanen som er synderen, når man snakker om forfangenhed.
Jo mere græs hesten når at spise og jo højere koncentrationen af fruktan der er i græsset, des større risiko er der for at hesten bliver forfangen.
For at undgå for store mænger fruktan skal man derfor:
Lave en langsom tilvænning til græsset om foråret. Tilbyd hesten hø/halm inden den lukkes ud og start ud med ½ times græsning pr. dag i starten. Herefter øges længden over en periode og det vil være en god ide også at tilbyde hesten hø/halm på marken.
Pga fuktoseproduktionen, som er beskrevet ovenfor, skal man helst undgå at lukke hesten på græs, når det er køligt, rim/dug på græsset og solen skinner (som regel i morgentimerne efter en kold nat), da det er på disse tidspunkter at planten/græsset vokser langsomt, og derfor har store depoter af fruktan.
OBS!!
Mange tror fejlagtigt at en hest ikke kan blive forfangen på en mark med græsstubbe fx efter slæt. Men græsstubbe kan indeholde op til 4 gange så meget fruktan som græsstrå eller blade.
| FOR MEGET KRAFTFODER/KORN |
Som oftest fordi hesten foræder sig i større mængder, end den er vant til at få. De store mængder korn/kraftfoder vil overskride tyndtarmens kapacitet, hvorfor stivelsen passere ud i stortarmen. De samme processer, som ved intagelse af for store mængder græs, vil herefter gå i gang og forårsage forfangenhed.
Sørg derfor altid for at fodre korrekt og have foderet forsvarligt låst inde, så hesten ikke kan få fat i det og foræde sig, i tilfælde af at den slipper ud af boksen.
Overvægt:
Overvægt hos heste og ponyer kan have en direkte årsag til forfangenhed. En slankekur hos den overvægtige hest er derfor en effektiv forebyggelse mod forfangenhed.
Alvorlige infektionssygdomme:
Som tidligere nævnt kan forfangenhed også være en følgelidelse fra livmodersygdomme.
Det ses oftest ved infektionstilstande i livmoderen efter en tilbageholdt efterbyrd, alvorlige virusinfektioner eller bughindeinfektioner efter kolikoperationer.
Behandling:
Hvis man får behandlet sin hest i tide, er der gode chancer for helbredelse.
Hesten vil bliver behandlet med smertestillende, antibiotika, betændelses-hæmmende medicin og vigtigst, få behandlet den primære årsag til, at forfangenheden er opstået.
Derudover skal den have ro i 5-6 uger, stå på blødt underlag og eventuelt have forfangenhedsbeslag/Styrofoam såler.
Hvis det er muligt bør hesten i øvrigt, under den akutte fase, have afkølet hovene fx ved at lade en haveslange løbe ned af hovene.
Hvis man ikke får behandlet hesten i tide, eller hvis den har symptomer i mere end 5-6 dage, kan tilstanden udvikle sig til kronisk forfangenhed.
Hovbenet ligger normalt parallelt med den forreste flade af hoven, og hænger fast på indersiden af hovkapslen. Hvis en hest har været forfangen i 4-5 dage uden behandling, vil læderhuden slippe hovkapslen, og hovbenet vil kunne begynde at bevæge sig inde i hovkapslen.
Det kan enten rotere nedaf, så hovbensspidsen presses ned mod sålefladen af hoven, og i værste tilfælde resultere i at hovbenet bryder igennem sålen, så hesten står med en blottet knogle mod underlaget. Dette kaldes en hovbensrotation/hovbensdrejning.
Eller sænke sig ned mod sålen parallelt med hovens forflade. Dette kaldes en hovbenssænkning.
Hovbenets placering kan ikke tilbageføres til normal tilstand, og forfangenheden er nu blevet kronisk. I disse tilfælde er prognosen meget dårlig, og de fleste heste må aflives.
For at afgøre hvor slem tilstanden er i hoven, er det nødvendigt at tage et røntgenbillede. Her vil man kunne se graden af hovbensrotationen, eller om det er en hovbenssænkning.
Ved sidstnævnte bør hesten aflives, så snart dioagnosen er stillet, da det ofte er forbundet med voldsomme smerter.
Ved en hovbensrotation kan hesten muligvis reddes, hvis rotationen er under 5 grader. Det kræver forfangenhedsbeslag samt smertestillende, og hesten vil meget sjældent komme tilbage til fuldt arbejde, men kan muligvis rides på et lavere niveau.
Hvis rotationen derimod er over 5 grader, bør hesten aflives med det samme, da den vil have kroniske smerter resten af livet.
