| | SYGDOMME | SYGDOMME - MARSVIN
Da marsvin er byttedyr, er de længe om at udvise tegn på svaghed. I naturen vil et synligt svækket marsvin være et let bytte for rovdyrene. De skjuler derfor deres svækkelse indtil sidste øjeblik. Desværre betyder det i vores verden, at marsvinet ofte er meget sygt, før vi som ejere registerer, at der er noget galt.
Hold derfor dagligt øje med dit marsvin, da den mindste spise- eller adfærdsænding kan være et sygdomstegn. Normal temperatur hos marsvin er: 37,2 - 39,5 C Vi ser jævnligt bylder hos marsvin. Hvis man har flere marsvin sammen, kan bylden opstå ved, at de leger eller slås, og derved kradser eller bider hinanden. Der kan herefter opstår en betændelses-tilstand, som indkapsles, fordi det oprindelige sår allerede har lukket sig.
Jo større bylden blive, jo mere smertefuldt er det for marsvinet. Huden vil blive udspændt og rød.
Kontakt dyrlægen, så bylden kan blive spaltet og betændelsen kan komme ud. Eventuelt er en penicillinkur nødvendig. Mange dyr er selv i stand til at danne vitamin C, men den evne har marsvin desværre ikke. De er derfor afhængig af at få behovet dækket via deres føde. Man skal derfor huske at give et ordentligt kraftfoder, som indeholder vitamin C. Hvis marsvinet ikke får nok c-vitamin, vil det komme til udtryk i nedsat energiniveau, manglende eller langsommere vækst, blødninger under huden og/eller ved tandkødet.
Det er en alvorlig lidelse, som ofte ende med, at marsvinen dør i en meget tidlig alder. Det er derfor meget vigtigt, at man dagligt sørger for, at marsvinet får C-vitamin.
Undgå at give det via drikkevandet, da vitaminet hurtigt nedbrydes i vandet, og mange marsvin drikker ikke særlig meget. Den bedste måde at sikre sig den får C-vitamin, er ved, at give C-vitaminholdige grøntsager som fx.appelsiner, solbær, kålroer osv. OBS!! Det er især hunner, drægtige marsvin og unger, der har brug for dette tilskud. Men det er dog også vigtigt at hannen får det. Pelslus er en af de mest almindelige hudlidelser hos marsvin. De vil klø sig meget, og som oftest vil man også se hårtab. Nogle gange kan man ligefrem se pelslusene bevæge sig rundt i pelsen.
Kontakt dyrlæge, da behanling er nødvendig.
Behandlingen vil oftes være en indsprøjtning med Dectomax/Ivomec hos dyrlægen 2 gange med 14 dages mellemrum. Skab er også en meget almidelig hudlidelse. Skabmiden graver små gange i huden, hvor den lægger sine æg. Også her vil symptomerne være kløe, rødme og hårtab.
Kontakt dyrlægen for at få diagnosticeret og behandlet lidelsen.
Behandlingen vil oftes være en indsprøjtning med Dectomax/Ivomec hos dyrlægen 2 gange med 14 dages mellemrum. Marsvinets tænder er hvide og vokser i hele dyrets levetid. Hvis marsvinet har korrekt bid, vil den som regel selv slide tænderne. Fortænderne er forholdsvis nemme at holde øje med, da de er synlige. Kindænderne kan derimod være sværere at observere, da de sidder længere inde. Det er derfor en god idé jævnligt at få checket tænderne hos dyrlægen. For lange fortænder kan man ofte klippe, uden at marsvinet bliver bedøvet. Men hvis kindtænderne er for lange, kan det være nødvendigt, at bedøve marsvinet for, at få slebet dem godt ned.
Forvoksede kindtænder er en alvorlig lidelse, da underkæbens tænder vil vokse ind over tungen, og overkæbens tænder vil vokse ud af mod kinden. Dette kan give sår på både tungen og i kinden og er meget smertefuldt. I sidste ende kan marsvinet hverken tygge eller synke sin mad, og den vil derfor tabe sig væsentlig på kort tid. Vær derfor meget opmærksom på, at dit marsvin spiser, som den plejer, og hvis du har mistanke om tandproblemer, skal dyrlægen altid kontaktes. Symptomer ved tandproblemer:, spiser mindre eller langsommere end den plejer, savler, taber sig. Drægtighedssyge opstår i den sidste halvdel af drægtigheden.
Dette skyldes, at marsvinet bruger mere energi på ungerne, end den kan nå at indtage. Den har derfor tilsidst ikke energi eller kræfter til noget som helst og savler meget.
Det er desværre meget svært at redde et marsvin, som har fået drægtighedssyge. Men man kan forsøge ved at tvangsfodre den flere gange om dagen. Dette kunne fx være havregrød i pulverform.
Tilsæt altid C-vitamin og mos eventuelt marsvinets egne afførringskugler i maden, da dette er fyldt med næring. Den skal have ca 5-10 ml 4 gange dagligt. Diarré skyldes oftest et usundt miljø og/eller stress.
Sørg derfor altid for, at marsvinet har et rent bur at gå i, rent drikkevand, og at den fodres korrekt.
Diarré kan eventuelt afhjælpes ved at give et tilskud af surmælksprodukter.
Et marsvin må dog ikke gå med diarré i længere tid uden at dyrlæge kontaktes.
Hvis du er i tvivl, kontakt da altid dyrlægen for råd og vejledning.
SYGDOMME - KANIN Da kaniner er byttedyr, er de længe om at udvise tegn på svaghed. I naturen vil en synligt svækket kanin være et let bytte for rovdyrene. De skjuler derfor deres svækkelse indtil sidste øjeblik. Desværre betyder det i vores verden, at kaninen ofte er meget sygt, før vi som ejere registerer, at der er noget galt.
Hold derfor dagligt øje med din kanin, da den mindste spise- eller adfærdsænding kan være et sygdomstegn. Normal temperatur hos kaniner er: 38 - 39,6 C
Vi ser jævnligt bylder hos kaniner. Hvis man har flere kaniner sammen, kan bylden opstå ved, at de leger eller slås, og derved kradser eller bider hinanden.
Der kan herefter opstår en betændelsestilstand, som indkapsles, fordi det oprindelige sår allerede har lukket sig. Jo større bylden bliver, jo mere smertefuldt er det for kaninen. Huden vil blive udspændt og rød.
Kontakt dyrlægen, så bylden kan blive spaltet og betændelsen kan komme ud. Eventuelt er en penicillinkur nødvendig.
Lus er en af de mest almindelige hudlidelser hos kaniner. De vil klø sig meget, og som oftest vil man også se hårtab. Nogle gange kan man ligefrem se lusene bevæge sig rundt i pelsen.
Kontakt dyrlæge, da behanling er nødvendig.
Behandlingen vil oftes være en indsprøjtning med Dectomax/Ivomec hos dyrlægen 2 gange med 14 dages mellemrum. Skab er også en meget almidelig hudlidelse. Skabmiden graver små gange i huden, hvor den lægger sine æg.
Også her vil symptomerne være kløe, rødme og hårtab.
Kontakt dyrlægen for at få diagnosticeret og behandlet lidelsen.
Behandlingen vil oftest være en indsprøjtning med Dectomax/Ivomec hos dyrlægen 2 gange med 14 dages mellemrum. Ringorm er, trods navnet, svampe, der smitter og lever på hår og i hårsække.Svampenes sporer, som er i luften, kan smitte i helt op til 18 måneder. Det kan derfor være svært at finde ud af hvordan og hvornår kaninen er blevt smittet.
Ringorm viser sig typisk som ringformede hårløse partier i pelsen. Pletterne kan være røde og/eller skællende og der kan forekomme hudirritation og kløe.
Kontakt dyrlægen for at få diagnosticeret ringorm så kaninen kan blive behandlet. OBS!!! Ringorm er en zoonose, dvs at det kan smitte til mennesker.
Øremider er en meget almindelig parasit hos kaniner. Øremiderne lever i øregangen og er årsag til øregangsbetændelse hos mange kaniner. Symptomerne på øremider er bl.a.: - kraftig hovedrysten.
- kradser i ørene.
- skæv hovedholdning.
Der ses ofte lysgulligt og skorpedannende ørevoks.
Kontakt dyrlægen ved mistanke om øremider, da det er behandlingskrævende.
Behandlingen vil oftest være med Ivomec, som dryppes direkte i begge ører. Kaninpest er en meget alvorlig sygdom som desværre altid har en dødelig udgang. Den ses heldigvis sjældent i Danmark.
De tidlige symptomer på kaninpest viser sig som slaphed, hævelser ved øjnene og øjenbetændelse. Senere i forløbet vil der ses feber, vejrtrækningsbesvær og hævelserne ved øjnene vil udvikle sig til væskefyldte bylder som breder sig til hele hovedet, ørene og halsen. Døden indtræder ca 10-12 dage efter smitte.
Der er ingen behandling mod kaninpest og da den hører til de ondartede smitsomme sygdomme er der indbetningspligt til Veterinærdirektoratet ved udbrud.
Kaninen har 2 sæt fortænder, som vokser i hele dyrets levetid.
Hvis kaninen har korrekt bid, vil den som regel selv slide tænderne.
Fortænderne er forholdsvis nemme at holde øje med, da de er synlige. Kindænderne kan derimod være sværere at observere, da de sidder længere inde.
Det er derfor en god idé jævnligt at få checket tænderne hos dyrlægen.
For lange fortænder kan man ofte klippe, uden at kaninen bliver bedøvet. Men hvis kindtænderne er for lange, kan det være nødvendigt, at bedøve den for, at få slebet dem godt ned.
Forvoksede kindtænder er en alvorlig lidelse, da underkæbens tænder vil vokse ind over tungen, og overkæbens tænder vil vokse ud af mod kinden. Dette kan give sår på både tungen og i kinden og er meget smertefuldt. I sidste ende kan kaninen hverken tygge eller synke sin mad, og den vil derfor tabe sig væsentlig på kort tid.
Vær derfor meget opmærksom på, at din kanin spiser, som den plejer, og hvis du har mistanke om tandproblemer, skal dyrlægen altid kontaktes. Symptomer ved tandproblemer:, spiser mindre eller langsommere end den plejer, savler, fugtig pels under hage og hals, taber sig.
Sørg derfor altid for, at kaninen har et rent bur at gå i, rent drikkevand, at den fodres korrekt og at den ikke står i træk.
Diarré kan eventuelt afhjælpes ved at give et tilskud af surmælksprodukter.
En kanin må dog ikke gå med diarré i længere tid uden at dyrlæge kontaktes Hvis du er i tvivl, kontakt da altid dyrlægen for råd og vejledning.
SYGDOMME - FRITTE Vær altid opmærksom hvis din fritte viser unormal adfærd i form af, at den ikke vil æde, drikke, sover meget, kaster op, klør sig, har diarré osv.
I nogle tilfælde kan det klares uden dyrlægetilsyn, men hvis tilstanden ikke forbedres hurtigt, skal man kontakte sin dyrlæge. Nedenstående er nogle af de sygdomme man ser hos fritter:
Fritter fungere bedst ved 10-20 grader men tåler nemt lavere temperaturer, hvis blot de har adgang til isoleret kasse/hule. Derimod kan man risikere, at ens fritte får solstik, hvis temperaturen bliver for høj. Årsagen til dette er, at fritten ikke kan svede gennem huden.
Det er derfor meget vigtigt, at man sørger for, at den ALTID har adgang til frisk vand og skygge.
Fritter kan få hvalpesyge, som viser sig i form af flåd fra øjne, næse, feber, diarré, nedat appetit osv.
Hvalpe, som er smittet med hundesyge, dør desværre altid.
Det er derfor meget vigtigt, at hvalpen vaccineres mod hundesyge allerede mens den er hos avleren.
Øremider viser sig som mørkt/brun ørevoks. Her lever miderne, og hvis der er rigtig mange, kan man se dem bevæge sig ved at kigge ned i øret med et otoskop (specielt apperat som dyrlægen bruger til at undersøge øret).
Hvis man ikke kan se dem gennem otoskopet, kan de findes under mikroskopet. Man tager en lille prøve af ørevoks og undersøger det. I mikroskopet vil man kunne se miderne bevæge sig livligt rundt.
Hvis fritten har øremider, vil man, udover den mørke ørevoks, kunne se, at den klør sig meget i ørene.
Ligesom mennesker og andre dyr kan fritten også få ringorm. Fritter, som er udendørs, er udsat for smitten fra fx katte. Det viser sig som runde, hårløse pletter og fritten vil klø sig i området. Da det smitter til mennesker, er det vigtigt, at svampeinfektionen behandles.
Fritter er fra naturens side meget nysgerrige dyr. Dette indebærer, at mange ting skal undersøges, tygges i og desværre ofte også sluges. Stumperne, der sluges, er nogle gange for store til, at de kan passere gennem mave-tarm kanalen. Fritten vil blive sløv, sove mere, miste lyst til at spise, begynde at kaste op osv.
Den eneste behandling er, at man operativt fjerne stumpen. Fritten skal i fuld narkose og vil være et par dage om at kommer sig.
Fritter har et meget sart fordøjelsessystem, og de er derfor særligt udsat for diarré. Foderskift, for mange "snack", stress el.a. kan være årsag til dette. Hvis fritten får tynd mave, kan man i første omgang forsøge at behandle med fx zoolac, som er en pasta, der stabilisere mave- tarm floraen.
Hvis dette ikke virker, eller der er blod i afføringen, skal dyrlægen kontaktes.
Kræft er desværre en meget admindelig årsag til dødsfald/aflivning hos fritter. Nogle former for kræft er synlige, dvs man vil kunne se knuder rundt omkring på kroppen.
Men nogle former for kræft "sidder" indvendigt og kan derfor være svære at konstatere. Frittens adfærd vil dog ændre sig: Nedsat appetit, ingen energi, evt feber, sover meget og i det hele taget opfører sig underligt. I begge tilfælde skal dyrlæge kontaktes. Hvis du er i tvivl, kontakt da altid dyrlægen for råd og vejledning. |
|
|
|
