Heste bør vaccineres for at beskytte dem bedst muligt mod smitte med forskellige sygdomme. Uvaccinerede heste kan udgøre en stor smittekilde.
Heste, som ikke er vaccineret, og som bliver smittet med sygdommen, vil oftere opleve et alvorligt sygdomsforløb, som kan få alvorlige konsekvenser
Heste, som er vaccineret, kan godt blive smittet, men pga det forstærkede immunforsvar vil sygdomsforløbet som regel være mildt eller slet ikke tilstede.
Dette skyldes, at vaccinen får dyret til selv at producere antistoffer mod de sygdomme, som vaccinen indeholder.
Jo højere indhold af antistoffer imod den pågældende sygdom, des bedre beskyttelse og mildere sygdomsforløb, hvis den skulle blive smittet.
Man kan groft dele vaccinationprogrammet op i 4 grupper.
Som nyfødt vil føllet få antistoffer gennem råmælken fra hoppen. Disse antistoffer beskytter den, samtidig med at føllet gradvist selv begynder at opbygge sit immunsystem.
Antistofferne fra råmælken er dog opbrugt efter ca 5-6 måneder, hvorfor det er vigtigt at starte et vaccinationsprogram for føllet.
Føl skal have 2 vaccinationer for at booste kroppen til selv at danne antistoffer. Dette kaldes en basisvaccination.
Når føllet er ca 6 måneder vil antistofferne fra hoppen som sagt være opbrugt, og det er på dette tidspunkt, at føllet skal have sin første vaccine for at sikre videre beskyttelse.
Efter 21-92 dage skal den have en revaccination for at sikre, at antistof niveauet er højt nok. Overskrides de 92 dage er man nødt til at starte forfra.
Voksne heste, som har fået basisvaccination som føl, skal revaccineres en gang om året for at opretholde et antistofniveau, som beskytter hesten mod de pågældende sygdomme.
Det er vigtigt, at hoppen vaccineres 1-2 måneder inden foling, hvis de årlige vacciner ikke er overholdt. Dette skyldes, at hoppens antistofniveau så vil være højt på selve folingstidspunktet, og derved kan give føllet den bedste beskyttelse gennem råmælken.
Desuden vaccinerer man samtidig mod herpesvirus i 5., 7. og 9.måned.
Dansk rideforbund samt andre heste instanser har strenge vaccinationsregler som SKAL overholdes, hvis man skal til konkurrencer eller vædeløb.
For at deltage i ridestævner skal hesten være basisvaccineret og efterfølgende være vaccineret én gang årligt (senest 365 dage efter sidste vacccination).
Overholdes den årlige vaccinaton ikke, kræves der en basisvaccinatiion igen for at kunne stille op til stævner.
Vaccinen skal desuden være mindst 10 dage gammel før ankomst til et stævne.
Vaccinationsbøger kan fås hos dyrlægen ved vaccination.
Bogen fungerer som dokumentation for vacccinen, men kan også samtidig hjælpe til med at huske at få hesten vaccineret i tide.
Galopheste skal være basisvaccineret og herefter vaccineret mindst 150 dage og højst 215 dage efter.
Derefter skal heste, som skal stille op til løb, revaccineres én gang årligt (senest 365 dage efter sidste vaccination).
Vaccinen skal desuden være mindst 10 dage gammel før ankomst til løb.
Vaccinationsbøger kan fås hos dyrlægen ved vaccination.
Bogen fungerer som dokumentation for vacccinen, men kan også samtidig hjælpe til med at huske at få hesten vaccineret i tide.
Travheste skal være basisvacccineret, og den sidste vaccine skal være givet mindst 10 dage før hestene opstaldes eller starter på banen.
- Er travhesten under 4 år:
Efter basisvaccinen skal hesten revaccineres med intervaller på max 6 måneder til og med dens 3. leveår.
- Er travhesten over 4 år:
Heste på 4 år eller derover skal revaccineres én gang årligt (senest 365 dage efter sidste vaccination).
Alle vaccinationer på travheste skal registreres i Trav Data for at være gyldig dokumentation.
OBS!! Ved internationale stævner/løb kræves det, at hesten er vaccineret hvert halve år.
| HVAD VACCINERES DER IMOD? |
Stivkrampe:
Stivkrampe er en tilstand som skyldes giftstoffer fra en bakterie, der findes i jorden især på områder med meget gødning.
Bakterien får adgang til hesten via dybe sår gennem huden, stiksår i hoven eller ved beskadigelse i.f.m. fødsel. Når først bakterien er kommet ind, begynder den at producere giftstoffer. Disse giftstoffer føres via nerverne op til hjernen, hvor de forhindrer hesten i at slappe af i musklerne.
Alle muskler i kroppen kan blive påvirket ved sygdommen.
Stivkrampe er en meget alvorlig sygdom. Heste som ikke er vaccineret og som udvikler sygdommen dør i 50% af tilfældende.
Heste som ER vaccineret får meget sjældent sygdommen. Skulle de alligevel blive smittet, overlever de som regel kun fordi de tidligere har været vaccineret.
Hesten kan virke nervøs, især ved berøring, aktivitet og høje lyde.
Stiv kropsholdning og/eller bevægelse. Musklerne i benene kan ikke slappe af, og hesten går derfor meget stivbenet.
Markeret ansigtsudtryk. Ørene bliver trukket op, mundvigene trækker sig tilbage og den kan have svært ved at spise og drikke.
Influenza:
Influenza er en forholdsvis mild, men meget smitsom, infektion, oftest lokaliseret i de øvre luftveje. I de fleste tilfælde er sygdomsforløbet oversteåt på ca 3 uger.
- Tør, rungende hoste (kan forveksles med andre luftvejsinfektioner fx, herpesvirus og EVA virus - se nedenfor)
- Feber (39-41 grader)
- Nedsat ædelyst
- Nedstemt
- Næseflåd (klart og tyndt)
- Flåd fra øjnene
Influenza giver som sagt ofte en mildt sygdomsforløb, men det er vigtigt at hesten er arbejdsfri indtil den er rask.
Herpesvirus er en virus som smitter gennem mund eller næse, og symptomerne vil vise sig ca 2-10 dage efter smitte. Man kan ikke direkte behandle sygdommen, men derimod give understøttende behandling, hvis hesten får tilstødende bakterielle infektioner.
Hesten vil normalt være rask igen i løbet af 2 uger.
Herpesvirus hos hopper i fol kan medfører abort - det er derfor vigtigt at vacccinere mod dette, mens hoppen er i fol (se under vacciner)
